En
god søndag med Jakob |
|||
|
|||
En
go' søndag Jakob Linaa Jensen, adjunkt i medievidenskab, internetforsker, globetrotter og renæssancemenneske, 32 år |
|||
Hvornår ville du stå op? -
Ved ti-tiden. Jeg er B-menneske men er blevet bedre til at komme tidligt
op. Det nægter jeg dog søndag! Hvad ville du gerne se som overskrifter i en avis? - George Bush gået af efter sexskandale! FCK og Brøndby rykker ned! Socialdemokratiet under spærregrænsen! Hvem ville du invitere til frokost? - Min mor, gode venner Hvad skulle I have at spise? - Et stort fiskebord. Jeg er vild med alt godt fra havet. Hvor ville du gå en tur? - På Hampstead Heath nord for London. Her går londonerne selv efter en god frokost, og der er vidunderligt! Hvilken luksus ville du tillade dig? - Sushi i massevis. Det er fantastisk! Hvilken bog ville du læse? - Carsten Jensen: "Jeg har hørt et stjerneskud", den bedste bog jeg nogensinde har læst. Ellers ville jeg læse fagligt, det er min hobby! Hvilken film ville du se i biffen? - Noget dybfølt, intelligent og billedskønt. Og IKKE en amerikansk film! Hvem ville være den mest ubudne gæst? - George W. Bush, den største trussel mod verden siden Hitler! Hvor i verden ville du drømme dig hen? - Til hvide strande og venlige mennesker i Polynesien. Hvem ville du sende en venlig tanke? - Folk, der er syge eller ensomme! Hvad laver du om ti år? - Jeg har et spændende forsker- eller konsulentjob med hele verden som arbejdsplads. |